Philips sender nye LCD TV med Ambilight i handlen


nordic45

Medlem
28 Jan 2005
8.830
17
38
Philips har sendt nye LCD-skærme, årgang 2019, i butikkerne. Langt størstedelen har Ambilight og mange kører Android, men der er også TV med Philips' egen Saphi-platform.

Philips årgang 2019
Philips sender i disse uger nye LCD-modeller i butikkerne og senere på året frigives nye OLED-modeller i toppen af porteføljen. Der er tale om LCD-skærme i formater fra 24 til 75 tommer.

Som sædvanlig er et hovedtema Ambilight. Det er Philips' stemningslys, som kan pulsere i takt til billedet eller indstilles på andre måder. Ambilight findes fra den prisvenlige 6704-serie og opefter. Den mest eksklusive PUS9104 LCD-model er designet i samarbejde med Georg Jensen, mens PUS8804-serien har soundbar fra B&W.


 Philips PUS8804

En anden nyhed i år er samarbejdet med Dolby. Ligesom Panasonic har Philips i nogle år satset på det konkurrerende HDR10+ format, der ikke har meget medvind. De to producenter indleder begge samarbejde med Dolby i år, så skærmene kan håndtere både Dolby Vision (HDR-video) og Dolby Atmos (objekt-baseret lyd). Dermed står Samsung alene om udelukkende at tilbyde HDR10+.

Om LCD-skærmene derimod har hardwaren til at gengive HDR-video, kan der sås tvivl om. OLED-modellerne, som senere på året også får Dolby Vision, vil derimod levere HDR-oplevelsen.

Læs også: Oversigt: Philips 2019 TV

I modelprogrammet finder man i øvrigt "The One" (7304/7354-serien), der ifølge selskabet giver den funktionalitet, som den brede købergruppe søger.


 Philips PUS8804

Færre Android TV
Omtrent halvdelen af skærmene er baseret på Googles Android TV-platform, med apps og indbygget Chromecast, men fra 6-serien og nedefter satser Philips på eget Saphi-system, der tilbyder apps til bl.a. Amazon, Netflix, TV2 Play og Viaplay.

Om det er udtryk for utilfredshed med Googles indsats på området, melder historien ikke noget om, men porteføljen af Android TV er i hvert fald skrumpet ift. for 2-3 år siden.


 Philips PUS7304

Der er 4K-opløsning og HDMI 2.0 i stort set alle skærmene og fra 7-serien får man også Philips' P5-videoprocessor. Selskabet er endnu ikke blevet klar til at rykke til HDMI 2.1 og forholder sig afventende på 8K.

De nye LCD-modeller fra Philips er i butikkerne nu. De største formater lander dog lidt senere. Priser og forhandlere fremgår af tabellen nedenfor. Klik på modelnavnet for at læse mere i TV-databasen.

Philips 2019 LCD – priser & forhandlere

Philips PUS9104 4K LCD
Kantbelyst LED
Ambilight
Android TV 8.0 (Oreo)
(55")
Philips PUS8804 4K LCD
Kantbelyst LED
Dolby Vision
Ambilight
Android TV 9.0 (Pie)
(50")
(55")
- (65")
Philips PUS7304 4K LCD
Bagbelyst LED
Dolby Vision
Ambilight
Android TV 9.0 (Pie)
(43")
(50")
(55")
8.999 DKK (58")
(65")
16.999 DKK (75")
Philips PUS6814 4K LCD
Bagbelyst LED
Dolby Vision
Ambilight
Saphi
(43")
(50")
(55")
(65")
Philips PUS6704 4K LCD
Bagbelyst LED
Dolby Vision
Ambilight
Saphi
(43")
(50")
(55")
10.999 DKK (65")
14.999 DKK (70")
Philips PUS6504 4K LCD
Dolby Vision
Saphi
(43")
(50")
(58")
(65")
Philips PHS4304 4K LCD
(24")