Panasonics lancerer 2020 OLED TV med Filmmaker Mode


nordic45

Medlem
28 Jan 2005
9.084
36
48
Panasonic har sendt nye OLED TV, HZ1500 og HZ1000, på markedet. Senere på året lanceres ny topmodel og en billigere modelserie.

Nye OLED TV fra Panasonic
Efter exit fra plasma TV er den traditionsrige japanske producent gledet lidt i baggrunden, men Panasonic laver stadig nogle af markedets bedste TV, målt på billedkvalitet.

Dette års HZ-serie af OLED TV erstatter GZ-serien fra 2019. Skærmene lanceres i 55 og 65 tommer med 4K-opløsning. De har alle Hollywoods Filmmaker Mode, der sikrer billedfremvisning i tråd med filmskabernes ønsker, samt Dolby Vision IQ, der er en overbygning på Dolby Vision til at regulere lyset på skærmen ift. lyset i dine omgivelser.

Læs også: Oversigt: Panasonic 2020 TV


Panasonic HZ1500


Efter indledningsvis at have afvist Dolby Vision til fordel for Samsungs HDR10+, er Dolby og Panasonic rykket tættere på hinanden. Det omfatter således også Dolby Atmos-lyd, hvor HZ1500 er udstyret med et 3.0.2-kanals lydsystem (med loftvendte enheder) til netop Atmos.

HZ1000 kan også håndtere Atmos-formatet, men har ikke højttalere til at udnytte det.


Panasonic HZ1000


Henover sommeren lancerer Panasonic sit nye flagskib HZ2000. Det afløser sidste års GZ2000, som er vores nuværende Reference TV pga. et modificeret og mere lysstærkt OLED-panel. Senere på året lanceres også en anden OLED-serie, HZ980, der placerer sig under HZ1000.

Læs også: Test: Panasonic HZ1000

Der er adgang til en håndfuld apps via My Home Screen-platformen, men der mangler prominente navne som Apple TV og Disney+. Panasonic er heller ikke blevet klar til at rykke på HDMI 2.1 ligesom flere af sine konkurrenter.

Panasonic HZ1500 og HZ1000 er tilgængelige i danske butikker nu. Priser og forhandlere fremgår nedenfor. Klik på modelnavnet for at læse mere i TV-databasen.

Panasonic 2020 OLED - priser & forhandlere

Panasonic HZ1500 4K OLED
Dolby Vision
My Home Screen 5.0
55
65
Panasonic HZ1000 4K OLED
Dolby Vision
My Home Screen 5.0