OLED TV certificeret som 'gode for øjnene' af TÜV


nordic45

Medlem
28 Jan 2005
8.826
16
38
LG Displays OLED-tv-paneler har modtaget 'Eye Comfort Display' certificering af den uafhængige organisation TÜV Rheinland. Samsungs OLED-skærme modtog samme certificering tidligere på året.

Skærme der sikrer øjenkomfort
TÜV Rheinlands certificering udføres i overensstemmelse med ISO 9241-307 standarden. Som del af testen koncentrerer TÜV sig om tre primære punkter; blåt lys, flimmer og et billede af høj kvalitet.

I studier er der fundet sammenhæng mellem høje niveauer af blåt lys i skærme og helbredsproblemer, herunder søvnløshed, øjenskader, synstab og andre potentielle lidelser. Forskere fra Taiwans National Tsing-Hua University har i flere år advaret regeringer og forbrugere om farerne ved brug af lysdioder og høje niveauer af blåt lys.


OLED TV eye comfort certification
TÜV Rheinland fandt, at LG Displays OLED-tv-paneler udsender 34% blåt lys, hvilket er lavere end tærskelværdien på 50%. LG Display tilføjer selv, at "mens 65-tommer LCD-paneler med de bedste specifikationer producerer 64% blåt lys, så udsender LG Displays OLED-paneler kun den halve mængde". Mange LCD-tv med LED-belysning bruger blå lysdioder med farvefiltre.

- "TÜV Rheinland is an internationally renowned independent testing service provider with many years of experience in the test certification field. We congratulate LG Display on receiving the certification, and we will provide the necessary support for the company to get additional international recognition for the quality of OLED, the next-generation display technology," siger Holger Kunz, EVP of Products, TÜV Rheinland.

Tidligere på året modtog Samsungs OLED-skærme til mobilenheder samme certificering fra TÜV Rheinland. Disse skærme udsender efter sigende 61% mindre blåt lys end konventionelle LCD-paneler i telefoner. Forbedringerne vil senere blive implementeret i mellemstore OLED-paneler, siger Samsung.


Flimrende skærme
En anden bekymring ved brug af skærme er flimmer. Ud over OLED, bruger næsten alle LCD-tv lysdioder, men oftest reguleres lysstyrkeniveauet i LCD-skærme vha. PWM (pulse width modulation), eller med andre ord flimmer. Ved at modulere cyklussen for flimmer - kortere eller længere - kan lysstyrken justeres.

TÜV siger, at LG Displays OLED-paneler har bestået deres test for flimmer. Andre tests viser, at panelerne i praksis er så godt som flimmerfri.

Ydermere fremgår det, at OLED-panelerne "opfyldte alle testkriterier, herunder i den høje ende af farveskalaen og HDR-kategorierne. Selskabet scorer 0,87% i kategorien lysreflektion, hvilket er halvdelen af LCD-paneler".

Således betragter TÜV LG Displays OLED-paneler "som skærme der gavner øjensundhed". Disse paneler bruger i samtlige OLED-tv fra Bang & Olufsen, LG, Sony, Panasonic, Philips m.fl. Partnere opfordres til at bruge TÜV's certificeringslogo, lyder det fra LG Display.

- "Certification by TÜV Rheinland means that LG Display’s OLED TV panels are now internationally recognized as displays beneficial for eye health," siger Dr. Chang-Ho Oh, chef for TV, LG Display. "We anticipate that consumers can now choose OLED TVs with more confidence."

Yderligere information om TÜV Rheinlands test af øjenkomfort kan findes her.