HDMI Forum indfører påkrævet certificering af kabler til HDMI 2.1


nordic45

Medlem
28 Jan 2005
8.954
27
48
HDMI Forum meldte på CES 2020 ud, at der indføres påkrævet certificering af alle 'Ultra High Speed' kabler til HDMI 2.1. Alle kabler skal understøtte 4K og 8K samt alle funktioner. Kig efter dette logo.

Påkrævet certificering
HDMI 2.1 skifter til et nyt transmissionssystem kaldet FRL (Fixed Rate Link), som erstatter TDMS in HDMI 2.0. Det er derfor nye kabler er påkrævet for at få gavn af fordelene ved HDMI 2.1.

Disse kabler har fået navnet 'Ultra High Speed' og på CES 2020 afholdte HDMI-organisationen et pressemøde for at fortælle, at de indfører et påkrævet certificeringsprogram for alle Ultra High Speed HDMI-kabler. Certificerede kabler vil på pakken bære et nyt logo med et hologram og en QR-kode, som skal hjælpe forbrugere til at identificere gode kabler og undgå forfalskede kopier.

Forbrugere skal således holde øje med 'Ultra High Speed' logoet, når de køber nyt kabel til HDMI 2.1.


HDMI Ultra High Speed kabel til HDMI 2.1
- "The Ultra High Speed HDMI cable is the only way to ensure all the features and capabilities of the HDMI 2.1 Specification are delivered from a source device to a display. Ensuring Ultra High Speed HDMI cables are compliant with the HDMI 2.1 Specification is essential to the HDMI eco-system," sagde David Glen, formand for HDMI Forum. "The HDMI Forum’s mandatory ATC-only certification requirements are designed to ensure cables are compliant with the HDMI 2.1 Specification. And the anti-counterfeit Ultra High Speed HDMI Certification Label and its scanning results provides a visible verification of certification that a product meets the HDMI Forum’s requirements."

Kablerne testes for 4K og 8K-videobåndbredde, QMS, VRR, eARC og alle de andre HDMI 2.1 funktioner. Det tests desuden, om de overholder gældende EMI-krav til at minimere trådløs interferens. Certificering sker udelukkende ved HDMI-autoriserede testcentre (ATC). Alle længder af kabler skal certificeres.

'Ultra High Speed' kabler er bagudkompatible med HDMI 2.0.

- Kilde: HDMI Forum