Teknologien fra Panasonics første UHD Blu-ray-afspillere til adskillige tusind kroner kan nu fås i UB400 og UB300, der er venligere mod sparegrisen. De billigere afspillere er landet i Danmark.

Billigere UHD Blu-ray

UB400, UB300 og en designvariant kaldet UB310 blev præsenteret på CES-messen i januar og to af dem er nu at finde hos de danske forhandlere. Panasonic beholder sine tidligere UB900 og UB700 modeller i rotation, så der tilbydes i alt fem.

UB400 og UB300 har ikke samme lydteknologi som de dyrere afspillere, men leverer billedkvalitet på samme høje niveau. En indbygget HCX (Hollywood Cinema Experience) billedmotor sørger for at afspillerne holder sig til UHD Blu-ray-standarden og derfor leverer 4K-opløsning og HDR (High Dynamic Range). Panasonic har indtil videre valgt at se bort fra Dolby Vision i samtlige afspillere.

Forskellen på UB400 og UB300 er, at sidstnævnte kun har 1 HDMI-udgang. Der er indbyggede apps til bl.a. Netflix og Amazon.

En ny funktion i afspilleren gør det muligt for at skrue en smule op for lyset i UHD Blu-ray-film, som godt kan have en lidt dunkelt udtryk fordi de er color-graded til mørke omgivelser. Denne funktion tilføjes til de eksisterende UB700 og UB900 afspillere via firmware.

UB400 og UB300 kan købes hos danske forhandlere, herunder Panasonic Center. De starter på ca. 2.500 kroner, hvilket stadig er lidt højere end de billigste UHD Blu-ray-afspillere på markedet fra Samsung og Microsoft.

Priser og forhandlere:
Panasonic UB400

Panasonic UB300 (link 2)



http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?s...&id=1494916138