Der kommer en ny 3D blu-ray fra Oppo til næste år. For de audiofile, med forbedret lydgengivelse.

Oppo er på vej med en 3D blu-ray afspiller kaldet BDP-93, men længere ude i horisonten kan vi nu ane endnu en Oppo model. Den hedder BDP-95 og bliver den audiofile udgave.

Med de nyeste ESS Sabre DACs (digital til analog konvertere) bliver BDP-95 i stand til at servere lyden analogt, i en bedre kvalitet end BDP-93. Og formentlig bedre end nogen anden 3D blu-ray på markedet, da det ikke er det område producenterne normalt har fokus på.

Den nye model får også en forbedret strømforsyning med en stor ringkerne transformator, ligesom der også kommer et sæt ballancerede analoge udgange.

I følge musicdirect.com så ventes BDP-95 til marts 2011. Men Oppo plejer ikke at være de bedste til at holde de datoer de melder ud, så det kan meget vel være senere på året den kommer.

En kandidat til årets blu-ray afspiller 2011 ?

Oppo på vej med HiFi blu-ray