Philips overlader en del af LCD produktionen til Sharp.

Philips benytter allerede Sharp LCD panaler i en del af deres TV-produktion, så derfor lyder en ny aftale, imellem Sharp og Philips om leverancer af LCD paneler, ikke som nogen væsentlig nyhed.

Men den nye aftale er et skridt mod et endnu tættere samarbejde, med Sharp som direkte underleverandør til Philips LCD TV produktion.

Sharps helt nye fabrik af 10. generation LCD paneler, der ligger i Sakai i Japan, skal levere LCD paneler til Sharps fabrik i Polen. Her samles de med elektronikken, til et halvfabrikata produkt efter Philips specifikationer. Den endelig færdiggørelse af Philips TV til det europæriske marked, sker herefter på Philips egen fabrik i Polen.

Philips TV division har længe været koncernens akilleshæl, og er helt outsourcet i andre dele af verden. Eksempelvis er det Funai der står for produktion og salg af Philips TV til det nordamerikanske marked.

Sharp vil senere overveje muligheden for, at færdigproducere Philips LCD TV på deres polske fabrik.

Sharp skal levere LCD til Philips