Energy Star er en mærkningsordning for grønne produkter, altså produkter der indenfor sin klasse er strømbesparende.

PDC - The Plasma Display Coalition - har annonceret at i alt 43 kommen plasma modeller fra Hitachi, LG Electronics og Pioneer er blevet Energy Star certificerede.

For plasma TV blev kravene til Energy Star mærket strammet op her i november i år, så kravene nu er at et 42" TV ikke må bruge mere end 208 watt når det er tændt og højest 1 watt i stand-by.

Der er ikke nogen detaljer om modellerne endnu, men mon ikke de vises frem på CES i Las Vegas til januar.



Plasma TV bliver grønne