Panasonic lancerer 65" OLED TV med 4K HDR

Sponsorer:
Takk Takk:  0
Like Like:  3
Viser resultater 1 til 11 av 11
  1. #1
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)

    Panasonic lancerer 65" OLED TV med 4K HDR

    Ja, den er god denne gang. Efter flere år med prototyper, er Panasonic klar til at lancere sit første OLED-TV kaldet 65CZ950. Det 65-tommer store OLED-TV vil byde på 4K, HDR (High Dynamic Range) og avanceret billedbehandling.

    65" Panasonic 4K HDR OLED-TV

    LG har netop frigivet de første OLED-TV med 4K HDR, men Panasonic følger lige i hælene. Panasonics buede 65-tommer OLED-TV lander på markedet i næste måned som selskabets nye flagskib med "fantastisk billedkvalitet tunet og godkendt af en førende Hollywood-kolorist" .

    OLED er en ny skærmteknologi, der bygger på små organiske lysdioder, der kan gengive perfekt sort og smukke farver; i Panasonic’s tilfælde tæt på DCI P3 farverummet (90%), som også bruges i biografer. De første store OLED-TV blev lanceret af Samsung og LG for få år tilbage, men Samsung har sidenhen trukket sig ud af markedet igen. OLED-skærmene er notorisk svære og dyre at producere, men belønningen er fantastisk billedkvalitet.

    Panasonic er ikke bange for at sammenligne sit første OLED-TV med de nu udgåede plasma-tv, som i den grad definerede producenten. De siger også, at de for første gang nogensinde kan levere "Absolute Black".

    - “In fact, OLED screens can achieve even deeper blacks than Panasonic’s legendary plasma TVs, while also avoiding the picture noise associated with plasma technology,” siger Panasonic.

    Skærmen er designet med inspiration fra møbelverdenen. Panasonic mener, at de har designet deres "mest attraktive TV hidtil". Det super-tynde TV er monteret på en fod af aluminium og bagsiden er "polstret med Alcantara", så skærmen er nydelig fra alle vinkler.

    4K og high dynamic range

    OLED kan levere smuk billedkvalitet, men ved at kombinere OLED med 4K-opløsning og HDR, når billedoplevelsen nye højder, mener Panasonic. Skærmen er også en af de første, som opfylder den amerikanske CEA-organisations HDR-stempel.

    HDR skal implementeres fra ende til ende, forstået på den måde, at kameraer og distributionskæden og skal understøtte teknologien. HDR kan give dybere sort og klarere hvid, alt imens at detaljer opretholdes i begge ender af skalaen. Ligesom LG, mener Panasonic at OLED er den perfekte billedteknologi til HDR.

    Det står ikke klart, hvem der leverer panelet til skærmen. Panasonic peger dog ikke på sig selv, men oplyser i stedet, at de bruger "specialbyggede paneler".

    Panasonic 65CZ950 er ydermere udstyret med en 4K Studio Master Processor, der står for billedbehandlingen. De forklarer, at skærmen er bragt til verden i samarbejde med deres Hollywood-studie og Hollywood-koloristen Mike Sowa, der har arbejdet på film som Oblivion og Insurgent, medi et mål om at optimere billedkvalitet. Tv’et er certificeret af THX, i øvrigt som det første 4K OLED-TV.

    - “My world of visual storytelling is based around color accuracy and the need for a display that compliments the creative vision. Panasonic has engineered their newest 4K Pro OLED TV to a standard that I would only expect in professional displays," siger Mike Sowa.

    Panasonics 65" OLED TX-65CZ950 skal lanceres i Europa og Danmark i oktober. Prisen kendes endnu ikke. Mere information på panasonic.dk. FlatpanelsDK jagter flere detaljer og indtryk på IFA-messegulvene.



    Specifikationer

    OLED (organic light emitting diode) display
    4K-opløsning (3840x2160 pixels)
    HDR (high dynamic range) support, med stempel fra CEA
    Mindst 90% dækning af DCI-farverummet
    Buet panel
    4K Studio Master Processor
    10-bit (per kanal) panel og processering
    Accurate Colour Drive: A 3D Lookup Table. This system provides a volumetric approach to colour space control whereby a change in any one input colour causes cross-colour changes in all of the table’s output colours. The result is a much more accurate rendition of colour tones at different brightness levels than you get with normal TVs, which don’t generally employ any lookup table technology. The table also references the cyan, magenta and yellow colours across a total of 8000 registry points (versus a typical 100), resulting in the sort of professional-grade colour accuracy used by directors and cinematographers when they’re editing their films. The CZ950 additionally offers a picture preset, True Cinema, containing the picture quality settings tuned and approved by Hollywood colourist Mike Sowa.
    Black Gradation Drive for OLED: OLED’s ability to deliver a new level of black level response - which Panasonic calls Absolute Black - has actually been a challenge for OLED TV makers, since the shift from complete blackness to just above black is a very difficult gradation step to render. However, Panasonic’s experience with plasma technology has enabled it to solve the issue on the TX-65CZ950, resulting in unprecedentedly beautiful and precise detailing even in the very darkest picture areas.
    HDR Compatible: The 4K Studio Master Processor in the TX-65CZ950 is enabled to support the playback of native High Dynamic Range (HDR) content as per the standards recently announced by the CEA. HDR uses a combination of specially created content and super-bright, colour-rich screens to deliver images containing a much wider luminance range than any traditional TV. This means you can enjoy pictures with more contrast, richer colours, and greatly enhanced shadow and colour detail.

    http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?s...&id=1441200273

  2. Liker AndreWerdenskrieg, Torolan har likt denne posten
  3. #2
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)
    Panasonic er klar med et highend 4K OLED TV på 65″

    Panasonic 4K OLED Velkommen til fremtiden indenfor billedkvalitet og design. Sådan indleder Panasonic beskrivelsen af tv-model TX-65CZ950 – deres første OLED TV.

    Det nye TV kommer i 65″ og er den del af Panasonics 4K Pro serie af premium tv – og med den billedkvalitet som OLED kan levere og Panasonics kræsen for elektronik og billedekvalitet, der lander denne model i kategorien “highend”.
    De fortæller at billedgengivelsen er tuned og godkendt af en af Hollywoods førende “colourists” (en der arbejder med farvetoner på film mm).

    OLED – det perfekte display

    TX-65CZ950 forener for første gang årtiers knowhow indenfor billedkvalitet hos Panasonics ingeniører, og de seneste teknologier indenfor billedbehandling, med et OLED display i native 4K UHD opløsning.
    Det der gør OLED-teknologien så unik er at hver eneste pixel kan lyse op individuelt, med egen lysstyrke og farve. Dette betyder at OLED-displayet kan gengive billederne med en nøjagtighed og en dynamik (forskellem imellem mørk og lys) der slet ikke er mulig at opnå med de øvrige display-teknologier.
    Ja, faktisk “indrømmer” Panasonic at et OLED kan gengive dybere sort end de legendariske plasma TV. Dette uden den støj i billedet som plasma-teknologien havde.

    Der er OLED TV og så er der Panasonic TX-65CZ950

    Vi har læst ikke så lidt PR- og pressematriale fra Panasonic igennem årene, og sjældent har den japanske elektronikproducent lydt så stolt som når de beskriver hvad der er opnået i lige dette OLED TV.
    Det nye TV er udstyret med en modificeret udgave af Panasonics professionelle 4K Studio Master Processor.
    En teknologi “lånt” fra deres professionelle afdeling af tv-produkter tilføjet erfaring og viden fra Hollywoods filmskabere. Dette med colourist Mike Sowa der har arbejdet professionelt med kalibrering og tuning af dette tv.
    Panasonic er normalt ydmyg om deres produkternes kunnen, og aligevel beskriver de performance af dette tv som “noget aldrig set før”.

    Absolut sort

    Selvom OLED TV kan levere “absolut sort” (umuligt at måle lys fra skærmen når pixels er slukket) så fortæller Panasonic at det er en teknisk udfordring at skabe nuancer nede i de helt mørke områder lige over sort. Det der også kaldes “shadow detail”.
    De fortæller at deres erfaring fra plasma-æraen har gjort dem i stand til at hente smukke og præcise detaljer frem i de mørke områder af billederne.
    For Panasonic er det en drøm der går i opfyldelse med TX-65CZ950. Det at arbejde med OLED-teknologien og den vej skabe det kompromiløse tv – efter professionel standard – er noget de har set frem til i årevis.
    Det er samtidig det første 4K OLED TV der er THX-certificeret.









    HDR – High Dynamic Range

    Panasonic TX-65CZ950 understøtter også det nye HDR (High Dynamic Range) der øger kildens kontrast og farver.
    HDR film kan bl.a. forbedre nuancerne i de mørke og lyse områder, så der bliver endnu flere detaljer på skærmen.
    Dette er jo en god kombination med et TV hvor der samtidig er kælet for muligheden for at gengive de nuancer på skærmen. Så HDR kommer rigtigt til sin ret her.



    Designet til at imponere

    Selve designet på dette TV er også noget Panasonic har arbejdet meget med. Målet har været at skabe noget der ser godt ud 360 grader rundt om produktet.
    Med en slank profil, den svagt buede bagbeklædning og en fod i aluminium der har de skabt et møbel til stuen.

    Pris og tilgængelighed

    Kommer i butikkerne til oktober.
    Pris endnu ukendt.


  4. #3
    Intermediate
    Medlem siden
    Dec 2010
    Poster
    513
    Takk & like
    Nevnt
    0 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)
    8500 pund i England over 100 000nkr

  5. #4
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)

  6. #5
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)

  7. #6
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)

  8. #7
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)

  9. #8
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)

  10. #9
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)
    Panasonic afslørede sit første OLED-tv på IFA 2015 i Berlin. Skærmen bliver ikke billig, men den er helt sikkert imponerende. Vi tilbragte kvalitetstid i selskab med den nye fantastiske OLED-skærm, der har både 4K og HDR. Her er vores indtryk.

    Lidt forhistorie

    Panasonic er ikke bange for at sammenligne deres første OLED-tv med de nu-udgåede plasma-tv. På messen gik de faktisk så langt som til at opstille CZ950 OLED-tv’et ved siden af ZT60 plasma-tv’et, der af mange betragtes som det bedste plasma-tv, sammen med Pioneer Kuro. Selskabet har sågar opfundet et nyt marketingudtryk for det sortniveau, som OLED kan gengive; "Absolute Black".

    Skærmen blev udstillet på såvel det åbne område af IFA, i backstage-området og i en mørkelagt rum, der bestod af flere opsætninger, som skulle demonstrere sortniveau, HDR og farvegengivelse. Vi tog den fulde tur.

    Før vi når dertil, så er det måske nok passende at sætte tingene i perspektiv. Tænk over følgende: Der er gået mindre end to år siden Panasonic trak sig fra plasma-tv. Siden da er industrien rykket til 4K og nu HDR. Innovationen accelererer. Det er en accepteret sandhed, at plasma-tv ikke kunne ramme 4K-opløsning indenfor EU’s grænseværdier for strømforbrug. 4K-opløsning er dog ingenting sammenlignet med HDR, når vi taler om energiforbrug. Selv uden strenge strømkrav, ville plasma-tv have haft problemer med at understøtte HDR, så Panasonic’s exit var uundgåeligt.

    Og her står vi så. Panasonic har omfavnet OLED. Eller det vil sige; de har ikke bare omfavnet teknologien, de har erklæret deres kærlighed. Hvis du nogensinde har læst en af Panasonic’s pressemeddelelser, ville du hurtigt bemærke, at pressemeddelelsen for det nye CZ950 OLED tangerede til det følelsesladede. Det er bestemt ikke kutyme for japanske virksomheder.

    Oplevelser med Panasonic’s OLED

    Vi ankom på IFA tidligt, så vi havde mulighed for at observere tv’et på det åbne areal før menneskehorden meldte sin ankomst. Messegulvene var oplyst af kraftige lysprojektorer, men billedet på OLED-skærmene var stadig fantastisk. Overfladen er blank, så der vil være reflektioner, men sort er kulsort og farverne er intense. OLED-skærme har ikke flere lag glas, ligesom plasma-tv, og fordi OLED samtidig kan nå højere lysstyrke, klarer skærmene sig godt i oplyste lokaler, f.eks. stuemiljøer.

    Som du kan se på billedet ovenfor, er tv’et nydeligt selv fra bagsiden. På elektronikboksen bruges ”Alcantara”-stof og stik findes på venstre side. Efter at have kørt adskillige timer, føltes tv’et stadig koldt ved berøring.

    Vi havde arrangeret en tur med fire repræsentanter for Panasonic senere på dagen, hvor vi fik mulighed for at se skærmen i baglokalet og i et mørkelagt rum. Af en eller anden årsag havde Panasonic dog ikke tilsluttet deres nye prototype Ultra HD Blu-ray-afspiller, som var skjult i baglokalet, til OLED-skærmen, så lad os i stedet tale om oplevelserne i det mørkelagte lokale.

    I rummet havde Panasonic opstillet tre skærme på række; et CZ950 OLED, et ZT60 plasma og en lille professionel OLED-monitor fra Sony. Skærmen fra Sony skulle agere reference, fordi det er skærmen, som Hollywood-studier bruger som reference ved filmproduktion. Hensigten var at vise, hvordan en OLED-skærm kan udkonkurrere Panasonic’s bedste plasma-tv.

    Resultatet var ikke overraskende. Sort var kulsort på OLED. ZT60 formår naturligvis også at gengive en meget dyb sort, men side-om-side kan man se en forskel. Detaljerne i de mørke skygger på OLED fremstod også bedre. Som du måske ved, kan plasma-paneler ikke gengive de mørkeste farvetoner, så i stedet har producenterne brugt såkaldt ”dithering” (pixels skifter imellem to nuancer for at skabe en tredje). Det er derfor de mørkeste gråtoner og farver på plasma-skærme fremstår ”nervøse”. OLED har ikke samme problem og Panasonic fortæller, at har lagt meget energi i netop at få skyggedetaljerne frem på OLED-skærmen.

    CZ950 har naturligvis 4K-opløsning, hvorfor detaljerne var mere udtalte. Farverne var samtidig mere levende på OLED-skærmen. Det kommer ikke som en overraskelse, for skærmen er i stand til at gengive et større farverum (90% af DCI P3), men det hæver helt sikkert billedoplevelsen (hvis du samtidig har indholdet). Og så er OLED-skærmen naturligvis i stand til at gengive HDR (high dynamic range), så dynamikområdet er bredere. OLED-skærmen kan gengive lysere nuancer, men også flere detaljer i skygger og højlys. Og måske endnu vigtigere; den kan gengive skygger og højlys samtidig.

    Panasonic’s OLED-skærm har lige nu en maksimal lysstyrke på omkring 400 nits (ved 6500 Kelvin farvetemperatur). Det er ikke højt nok til at gengive det fulde dynamikområde, som HDR-definitionerne foreskriver, men Panasonic – ligesom LG – understreger, at HDR ikke kun handler om højest mulig lysstyrke. Som vi har sagt før, så giver OLED de bedste HDR-billeder, som vi har set.

    Panasonic viste ikke rigtig bevægende billeder på skærmene, så vi må have skærmen ind til en fuld test for at vurdere det, men ud fra hvad vi har set, er CZ950 intet mindre end fantastisk. Panasonic var ikke bange for at sammenligne skærmen med sit bedste plasma-tv og vi er ikke bange for at kalde det bedre end alle plasma-tv på markedet – selv efter vores relativt korte visit. En fuld test må afsløre hvor meget bedre.

    En hurtig bemærkning omkring panelet; Ja, det er et OLED-panel fra LG. Panasonic siger, at de bruger et ”custom-made” panel, men det er værd at bemærke, at LG også sælger buede 65” 4K HDR OLED-tv, der kan gengive samme 90% DCI-farverum. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er LG, som har gjort OLED-skærme mulige i 2015.

    Panasonic’s skærm er naturligvis buet, hvilket ikke er et populært valg, men med så fantastisk billedkvalitet kan vi godt ignorere dette faktum. Panasonic lancerer senere flade OLED-skærme.



    http://www.flatpanels.dk/fokusartike...&id=1441708861

  11. Liker Torolan har likt denne posten
  12. #10
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)

  13. #11
    Intermediate
    Medlem siden
    Jan 2005
    Poster
    2,896
    Takk & like
    Nevnt
    1 post(er)
    AVtorget feedback
    0
    (0% positive tilbakemeldinger)
    Test: Panasonic CZ950 (4K OLED)

    På IFA præsenterede Panasonic i år deres 65" buede OLED-TV og lovede eminent billedkvalitet til en pris i B&O ligaen. Allerede nu er det første eksemplar ankommet til Danmark og FlatpanelsDK har som det første medie fået lov at tilbringe nogle timer alene med skærmen for at få målt den igennem. Hvis du selv vil have syn for sagen har Panasonic Center i Rødovre skærmen stående til og med d. 10. oktober. Læs videre herunder og find ud af om det er køreturen værd...

    Panasonic CZ950 er endnu ikke i handlen, men kommer til at koste lige omkring 100.000 kroner i 65".


    Disclaimer

    Da vi ikke har kunne låne TV’et og dermed teste i kontrollerede omgivelser, så har vi ikke kunne udføre tests lige så grundigt, som vi normalt gør. Betragt derfor dette som et "preview" og ikke en dybdegående anmeldelse af TV’et. Af samme grund lider kvaliteten af vores fotomateriale desværre også en smule. Det er muligt, at vi følger op med nye billeder til testen senere.
    Specifikationer

    65"
    Ultra HD (3840x2160)
    HDR (high dynamic range) med software-opdatering
    Større farverum (90% DCI P3)
    OLED
    Passiv 3D
    Fod (fast)
    VESA vægbeslag
    (BxHxD) 144,8 x 84,7 x 11,5 cm (uden fod)
    27 kg
    HDMI (4x 2.0)
    USB (3x)
    Ethernet
    2x CI
    Analoge videoindgange
    Optisk
    HDMI-ARC (1x)
    Hovedtelefoner
    2.0 stereo
    DVB T/T2/C/S2
    WiFi (ac-standard)
    MPEG4
    HEVC
    VP9
    Panasonic 2014-platform
    Remote
    Manual
    Fjernbetjening


    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online













    Første indtryk


    Panasonic CZ950 deler ret mange karakteristika med LG EG960 i den fysiske fremtoning. Begge er 65" store, buede og forsynede med en hvid bagside. Vi finder samme tynde profil om end CZ950 har en anelse mere fylde i den del hvor elektronikken sidder, som fylder lidt mere af bagsiden end på LG’s model - både i tykkelsen og højden. Der medfølger et dæksel til at skjule de stik der sidder bag på skærmen, som er belagt med alcantara, der vel bedst kan beskrives som kunstlæder. Vi så nu gerne, at man snart fik flyttet elektronikken væk fra skærmen og ned i en ekstern boks, så de ultratynde paneler kunne frigøres fra den pukkel de pt. har på ryggen.

    Foden på CZ950 vil nogen måske argumentere for er blevet en anelse for overdesignet med sine mange krumninger, men kvalitetsmæssigt fejler den intet. Den er udført i solidt metal, men det glatte udseende skæmmes lidt af den samling der sidder lige midt på foden bagerst.

    Vi finder en del af tilslutningerne i TV’ets venstre side, hvor USB-harddisk og 1 stk. HDMI (ud af 4) kan findes. Bag bagbeklædningen er endnu tre HDMI-porte gemt, samt TV-forbindelsen og LAN porten, som alle peger i den rigtige retning: Nedad. Bagpå finder vi også standard VESA monteringshuller til de der gerne vil vægmontere, men vær OBS på, at du da giver afkald på læder-lookalike-bagsiden.

    Rammen omkring skærmen ligner til forveksling LG’s med sin tynde metalprofil og den sorte kant ind til selve panelet. Det lå ikke i kortene, at der skulle løftes rundt på TV’et under vores besøg, så den fysiske vægt undlader vi at kommentere på, men af specifikationerne kan det konstateres, at CZ950 vejer næsten 10 kg mere end LG’en.






    Reflektioner i CZ950 er magen til det vi så på EG960 og pga. buen vil man i en vis udstrækning få kompenseret lidt for den blanke front fordi reflektioner sløres af buen. Skærmen er meget lysstærk, så den vil kunne bruges i oplyste miljøer på trods af reflektioner og igen vil jeg fremhæve, at denne feature er den primære grund til at man burde forsøge at bue en skærm i første omgang.


    Brugeroplevelse og Features

    Da dette er et preview og testen er udført i en butik er det begrænset hvor dybt vi kan nå at komme ind i den daglige brug af TV’et og de features man ville benytte. Vi kan dermed heller ikke vurdere hvorvidt fejl eller mangler måtte eksistere i hverken menuer, TV-tunere eller den generelle software.

    Styresystem og smart-TV

    Firefox har vi set på ved flere lejligheder og det har været annonceret som Panasonics store sats i år, og derfor var det også en smule forvirrende at se CZ950 starte op med Panasonics gamle 2014-interface. Uden spor af Firefox overhovedet. Vi vil i dette preview ikke gå i dybden med interfacet, da det er identisk med de ældre 2014-modeller, men vi efterlades dog alligevel med et par spørgsmål. Hvorfor har man droppet Firefox i topmodellen? Hvad betyder dette for fremtidige modeller fra Panasonic? Vi skal nok følge op på dette.





    Vi finder dog stadig alle de vante apps, såsom Netflix, Youtube og Blockbuster, ligesom TV’et også har både HEVC og VP9 understøttelse, så Youtube også kan nydes i 4K. Samtidigt skal man huske på, at Firefox aldrig 100% gennemsyrede Panasonics interface, men derimod blot lå som et overlay der nærmere linkede ind til Panasonics gamle menuer.

    Betjening

    Vi har ikke set nærmere på de medfølgende remotes i dette preview, men derimod blot benyttet den Panasonic standard-fjernbetjening, som følger med til deres øvrige TV.

    Tv-kanaler, optagelse & lyd

    TV’et er fremvist med et 4K satellitsignal, men pga. den begrænsede tid vi havde med TV’et har der ikke været tid til at gå nærmere ned i detaljer med tuneren. Vi har dog ikke nogen grund til at tro, at det skulle fungere anderledes end de øvrige TV vi har set i år da Panasonic netop har benyttet sit eget interface til TV-delen på alle TV indtil nu.

    Lyden er ikke fair at vurdere i udstillingslokaler, så det er heller ikke forsøgt gjort. TV’et spillede sammen med et Panasonic-anlæg under testen.

    Kalibrering

    Belært af erfaringerne fra CX800, startede jeg denne gang med Biograf-profilen, hvilket dog viste sig at være spildte kræfter. Efter en komplet indstilling af denne profil blev der målt på THX Cinema-profilen, som - ud over en lidt lav lysstyrke - viste sig at producere resultater med dE værdier på 1 eller derunder på alle gråtoner. Ved blot at skrue lidt op for belysningen rammer vi omkring 130 cd/m2 på ren hvid (ABL mønster).

    Med andre ord; farverne sidder lige i skabet. Vi er tilbage til de gode gamle plasma-dage, hvor 1 profil er alt hvad der skal til.










    NB! Der har ikke været tid til at kalibrere TV’et iht. DCI P3 farverummet – der bruges i biografer - for at se hvor meget af området der vil kunne fyldes ud. Ovenfor (klik på DCI P3) ser du derfor blot en graf over hvor meget af DCI-farverummet skærmen kan udfylde. Som det kan ses, mangler den stadig en del i det grønne område for at kunne hævde fuld understøttelse af DCI P3.

    Målinger

    Vores nye "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en kort gennemgang af hvordan vi måler under testen.

    Målinger Out-of-box Kalibreret
    Sortniveau 0 cd/m2 0 cd/m2
    Lysstyrke 265 cd/m2 130 cd/m2
    Kontrast Uendelig Uendelig
    Input lag - -

    Strømforbrug Out-of-box Kalibreret
    On 280 W 220 W
    Standby 0.25 W -

    Gruppe Indstilling Værdi
    Billede Profil THX Cinema
    Baggrundslys 33
    Kontrast 60
    Lys 0
    Skarphed 50
    Farve 50
    Nuance 0
    Avanceret Farvetemperatur Varm2
    Levende farver Fra
    Adaptiv baggrundsbelysning Fra
    Omgivelsessensor Fra
    Støjreduktion Fra
    MPEG Remaster Fra
    Resolution Remaster Fra
    Intelligent Frame Control Minimum/Middel
    Spilindstilling Til/Fra


    I det ovenstående er der udelukkende skiftet til THX Cinema-profilen og skruet lidt op for baggrundslyset. For at undgå hak i billedet bør IFC aktiveres på enten Minimum eller Middel (som dog giver flere artefakter).

    Vi måler et effektforbrug, der er en anelse højere end LG's EG960, men ligesom denne, så er forbruget variabelt og afhænger af hvor meget lys der er i billedet.



    Billedkvalitet

    "Panasonic" og "OLED" i samme sætning. Jeg er klar over, at der er ret mange derude, som har ventet spændt på den dag, hvor andre end LG kan sælge denne type skærm - jeg selv inklusiv. Og når man så har kigget på kurverne ovenfor og konstateret, at farverne sidder lige dér hvor de skal kan man da godt glæde sig lidt til at se på demo-klippene.

    Først skal det igen pointeres, at vi har testet TV’et i et butikslokale, så ting som vurdering af black crush og white crush kan reelt ikke lade sig gøre på øjemål. Vi kan dog konstatere, at de artefakter vi så på LG’s EG960 i de helt mørke gråtoner (5 IRE) ikke er til stede på CZ950. De mørke toner står helt rene og generelt er detaljerne i de mørke områder virkelig gode.

    CZ950 har ikke fået tilføjet understøttelse af HDR endnu (kommer med en softwareopdatering), så vi kan ikke kommentere på hvordan det vil se ud, men at dømme ud fra LG’s EG960 har vi ingen grund til at tro, at tingene er anderledes på CZ950. Vi måler et peak i hvid (10% hvid dækning af skærmarealet) på 450 cd/m2 og hvid på 100% af skærmarealet kan nå op på 150 cd/m2, hvilket er identisk med performance på EG960. Vi ser dermed også de samme utroligt kontrastfyldte billeder, og serveret i 4K er der ikke et øje tørt.

    Læs også vores baggrundsartikel om HDR
    Læs også vores baggrundsartikel om Ultra HD og større farverum

    Som vi var inde på i EG960 anmeldelsen, så giver HDR først for alvor mening, når det kobles sammen med OLED, da du da kan styre højlys og skygger fuldstændigt lokalt og sætte blus på lyset præcis hvor der er brug for det. Panasonic understøtter ikke HDR i det format vore ganske få demoklip foreligger i, så vi må have til gode at se det på CZ950, men potentialet er unægteligt stort – forhåbentligt er det klar, når vi får den næste generation af UHD-afspillere at se.




    Bevægelse klares en smule bedre på CZ950 end på EG960, men vores generiske testmønstre til visning af bevægelsesopløsning klarede skærmen ikke så godt. Det er dog underordnet, da disse er lavet i sin tid til ære for plasma-skærmene og du vil aldrig vise sådanne mønstre på dit TV. Panasonic ser således ud til at have arbejdet lidt med OLED-teknologien og formået at få bevægelse gengivet en smule skarpere end hidtil.

    Vores medbragte fodbold-klips blev ligeledes vist uden hverken banding eller generende slør på spillere mv., dog med det i mente, at IFC vil introducere lidt fnidder omkring objekter, hvilket især er tydeligt blandt publikum på stadion når der panoreres. Det er dog et spørgsmål om at ofre bevægelsesopløsning for at mindske disse artefakter, hvorimod "Fra" indstillingen af IFC desværre giver en anelse hakken i billedet. Det anbefales derfor at slå IFC til i mindst "Minimum"-indstillingen.

    Som på de øvrige skærme med udvidet farverum, vi har set på i år, kan vi blot konstatere, at ja, CZ950 understøtter udvidet farverum og nej, der er ikke noget indhold at vise endnu. Vi må vente med at folde de fulde potentiale af disse skærme ud til senere, men i kombination med HDR, er der potentiale i at få vist farver i et større farverum med mere knald på højlyset, så kom nu med det indhold!



    Hvor vi på LG EG960 kunne finde et svagt indebrændt logo på skærmen vha. et langtidseksponeret foto, er CZ950 spritny, at der ikke kan have sat sig ting fast nogen steder. Vi så dog to vandrette linjer midt på skærmen, der rakte tværs hen over panelet med ca. 1 cm mellemrum. Det krævede en ensfarvet grå baggrund at spotte det. Burn-in må dog nødvendigvis også kunne gå hen og blive et issue på CZ950 simpelthen fordi det er OLED. På samme måde som burn-in også kunne forekomme på selv de legendariske Kuro-modeller fra Pioneer i sin tid. Når lyset skabes i hver enkelt pixel kan hver enkelt pixel potentielt ældes forskelligt og hvis man blot piner panelet nok med stillestående elementer så VIL der opstå fastbrændninger.

    Vi plejer her til sidst at tage billeder af homogeniteten af belysningen, men pga. de omgivelser skærmen er testet i giver det ingen mening. Dette kan du nok også tydeligt se på de billeder vi har vist igennem dette preview, hvor diverse elementer fra butikken reflekteres i skærmen.

    Vores test af input lag vha. Leo Bodnar-måleren forløb heller ikke uden problemer. Måleren gav simpelthen målinger, som var urealistisk lave ift. det man kunne se på øjemål ved at tilslutte en PC, så Panasonic må have implementeret nogle løsninger, der gør måleren forvirret. TV’et føles imidlertid som om inputlag ligger i samme område som LG’s model - måske en smule højere. Spil-profilen forbedrer mærkbart dette, men ikke til et niveau hvor skærmen kan bruges som eks. monitor uden at man tydeligt vil mærke forsinkelsen på musemarkøren. Det er måske forudindtaget, men vi gætter på, at et TV til 100.000 kr næppe indkøbes primært med det formål at spille på det, så det er nok ikke en katastrofe, hvis input lag ikke er det laveste i verden.

    Konklusion

    Vi har kun tilbragt ca. 4 timer i ene-selskab med CZ950, men som både målinger og tekst ovenfor nok giver udtryk for, er det en skærm i referenceklassen. Farver er helt præcise, sort er sort, grå er fint defineret og der er et enormt overskud i de lyse toner. Vi ser endda en ganske fornuftig bevægelsesopløsning, så alle parametre er i hus for at skabe et TV, der sprænger skalaen.

    Af mangler har CZ950 endnu ikke understøttelse af HDR (kommer med softwareopdatering) og af en endnu uvis grund har Panasonic valgt ikke at bruge Firefox OS på skærmen, hvilket sender et lidt blandet signal. Skeler man lidt til prisen - og det er der jo nogen der gør - kan man heller ikke undgå at bemærke, at CZ950 koster næsten det dobbelte af LG’s EG960 og langt hen af vejen deler de billedegenskaber. LG har webOS at trumfe med, så hvis brugeroplevelsen tæller er CZ950 ret langt bagud i anvendelighed.

    Vores preview er ikke komplet nok til at bedømme CZ950 på alle de punkter, som vi normalt evaluerer et TV på. Vi kan dermed heller ikke garantere, at der ikke lurer småting under overfladen, som man først vil opdage hen af vejen. Så hvor det billede vi her har set helt klart er i referenceklasse og på mange punkter er EG960 overlegen, kan vi ikke med overbevisning nok smide en reference-award til CZ950. Dertil vil vi gerne have TV’et hjem under mere kontrollerede forhold.

    Panasonic CZ950

    Billedkvalitet
    96%

    Features
    55%

    Brugeroplevelse
    55%

    Total: 76%


    Sådan virker karaktérskalaen




    Reference billedkvalitet
    Perfekt sortgengivelse
    Brede betragtningsvinkler
    Meget præcise farver
    God gengivelse af alle gråtoner




    Ingen HDR endnu
    2014-styresystem
    IFC systemet introducerer artefakter, men kræves for at få undgå slør
    Input lag bør sænkes
    Buet









    http://www.flatpanels.dk/test.php?su...&id=1444044818

Lignende tråder

  1. Svar: 5
    Siste melding: 08-06-2015, 20:46
  2. Svar: 6
    Siste melding: 07-12-2015, 15:11
  3. Svar: 0
    Siste melding: 07-06-2015, 18:12
  4. Samsung lancerer 4K OLED-TV i år - rygte
    By nordic45 in forum TV-apparater
    Svar: 9
    Siste melding: 07-15-2014, 17:15
  5. LG lancerer deres OLED TV onsdag
    By nordic45 in forum TV-apparater
    Svar: 6
    Siste melding: 05-31-2012, 18:38

Stikkord for denne tråden

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •