Panasonic ventes ud med stort underskud

Der er ikke noget at sige til, at Panasonic forleden annoncerede at de skærer i egenproduktionen af plasma displays, og nedlægger en del af produktionen med elektronikkomponenter til TV. De er nemlig på vej med et chok resultat, skriver finansmagasinet Nikkei i dag.

Det der skulle have været et lille overskud på omring 2 mia. i indeværende regnskabsår, efter et overskud på godt 5 mia. sidste år, er nu vendt til et forventet underskud på knap 22 mia. kroner.

En del af underskudet skyldes dog også ekstraordinære udgifter til nævnte omstruktureringer indenfor TV-division og halvleder-produktion.


Sony ud af LCD joint-venture med Samsung

Tilbage i 2004 gik Samsung og Sony sammen om produktion af LCD-displays, for at sikre en stabil leverance til deres vigtige TV-produkter.

Men nu hvor LCD-produktionen står overfor nye udfordringer med vigende salg og faldende priser, vil Sony skifte strategi. Sony har tabt penge på TV-produktionen de seneste 7 år.

Sony vil forsøge at nå til enighed med Samsung om at forlade deres joint-venture med udgangen af i år, det skriver finansmagasinet Nikkei i dag. Samsung sidder på lidt over 50% af selskabet, og Sony på resten.

Læs mere: Kort nyt om TV-branchen