Der bliver plads til endnu mere 3D TV og HDTV om et par år, når Thor 7 satellitten er på plads på himlen.

Om nogle år vil der være brug for endnu mere plads til TV kanaler. Der kommer flere og flere HDTV kanaler, og 3D TV kanalerne begynder også at røre på sig.

Derfor planlægger Telenor allerede nu den næste satellit, der skal levere TV signalerne til Europa. Den nye satellit får navnet Thor 7 og opsendes i år 2013. Den skal hænge på positionen 1 grad vest, der hvor de andre Telenor TV-satellitter (Thor 5 og Thor 6) også er placeret i dag.

Thor satellitterne er blandt andet dem som Canal Digital sender satellit TV fra.

Hvem der skal bygge den nye TV-satellit, og hvilke specifikationer den får, afgøres først om nogle måneder.

Den seneste Telenor satellit, Thor 6, blev opsendt i oktober 2009.


Telenor planlægger ny satellit til 3D TV