En ny forbedret version af den originale RE·BL (IR til Bluetooth adaptor til Playstation 3), er nu klar til salg.

Den første udgave af RE·BL produktet blev lanceret for et års tid siden, og blev anmeldt her. Det er det danske firma wb_electronics der står bag, og produktet sælges verden over.

Der kom en stor og positiv respons på det første produkt, og mange kunder havde ideer og forslag til forbedringer. Nogle af de forslag dukkede op i senere software opdateringer af produktet, men andre ideer ville kræve en ny hardware. Og det produkt er så kommet nu.

RE·BL X frigivet

RE·BL X (extended version) med helt nyt hardware design, er resultatet af de tilbagemeldinger der er kommet, og wb_electronics mener nu at have den mest avancerede og velfungerende enhed for betjening af en PS3, med stort set alle IR fjernbetjeninger på markedet.

De største forbedringer ligger i IR porten, som nu understøtter alle former for IR signaler, demodulerede signaler fra et eksternt IR øje, eller modulerede signaler fra et IR distributionsnetværk. IR porten kan ligeledes bruges til at tilslutte RE·BL X til et Bang & Olufsen TV med PUC output og på den måde benytte en PS3 som ekstern Bluray afspiller, og styre den med en Beo4/5 fjernbetjening.

En auto-sense funktion skifter automatisk imellem de forskellige input modes.

En af de mest interessante funktioner ved IR porten er muligheden for at bruge RE·BL X som en IR repeater. Denne egenskab er velegnet til audio/video enheder placeret i et lukket skab. RE·BL X fungerer som modtager for alle IR signaler, og sender dem videre ud på IR porten til et kabel med flere IR emitter, som placeres på hver A/V enhed. Det gør det muligt at styre enhederne selvom fjernbetjeningen under normale omstændigheder ikke kan se enhederne. Denne funktion på RE·BL X fungerer parallelt med IR til Bluetooth konverteringen, så det er muligt at styre sin PS3 samtidigt med andre enheder.

Pris og tilgængelighed

RE·BL X er til salg nu og koster 365 kr for enheden med batteri, og 510 kr for et "IR repeater kit" med en RE·BL X med strømforsyning og et IR emitter kabel med 4 IR sendere.

Introduktionspris i denne måned (marts 2010) dog kun 440 kr for det store kit, incl. gratis levering i DK (se mere på RE·BL - Infrared to Bluetooth Converter for the PS3.
PS3 via alm. fjernbetjening i en ny udgave